23948sdkhjf

Black friday-mareridt: Vejarbejde lægger internetbutikker ned

En fiberfejl syd for Aarhus giver flere internetbutikker problemer på årets store handelsdag.

Flere internetbutikker er lagt ned på årets helt store udsalgsdag black friday.

Det skriver DR Østjylland.

Et datakabel syd for Aarhus er nemlig blevet skåret over på grund af vejarbejde.

Michael Lunde ejer de to internetbutikker designme.dk og sternshop.dk, der sælger møbler og design. Han risikerer at tabe mange penge i dag.

- Vi har fået 600 ordre i går og præcis klokken 00.00 brød vores side ned, og vi har ikke været på den siden, forklarer han til DR Østjylland.

Det betyder, at han ikke kan arbejde med butikken, og han får heller ikke nye ordre.

- Vi regner med at få for 1,5 til 2 millioner kroner ordre i dag, så der er mange penge på spil.

Sidste år fik Michael Lunde 1.500 ordrer på black friday.

Samme oplevelse har Søren Qvist, der er indehaver af Sundleg.dk i Næstved.

- Det er super frustrerende for os som webshop, fordi 30 procent af vores årsomsætning ligger på Black Friday. Det kan næsten ikke være værre. For vores virksomhed, som er en lidt mindre virksomhed, der kan det betyde, at vi vil miste flere hundrede tusind og større virksomheder vil jo miste i omegnen af millioner.

Udbyderen Powerhosting skriver, at det skyldes en fiberfejl i Hørning, som er forårsaget af vejarbejde, og at der vil være et reparationshold på stedet klokken 8.30.

Fejlen har ramt de udbydere, som er koblet på Global Connects datacenter, hvilket blandt andet er Powerhosting.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095